Narrativ psykoterapi og studiecoaching

Om mig
Udover at tilbyde individuelle terapeutiske samtaler og studiecoaching har jeg samtaler med elever på to gymnasier i Nordsjælland. Eleverne har alle fået en diagnose, der kan være med til at udfordre dem i hverdagen (autisme, ADHD, spiseforstyrrelser, OCD, angst, depression mv.).
Inden jeg startede op som selvstændig i 2022, har jeg været underviser og behandler på behandlingstilbud for unge, undervist på læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og i folkeskolen. Jeg har desuden hjulpet lærerteams i folkeskolen med udvikling af egen praksis.
Jeg er på 5. og sidste år af min uddannelse som narrativ psykoterapeut fra DISPUK - en uddannelse, der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening. Jeg får igennem min uddannelse løbende supervision og terapi. Du kan læse om narrativ psykoterapi under forløb.
Jeg er desuden uddannet kandidat i didaktik fra Aarhus Universitet og læreruddannet. Didaktik handler kort fortalt om, hvad det er man skal lære, hvorfor man skal lære, og hvordan man skal lære. Min kandidatuddannelse i didaktik er knyttet til danskfaget. Jeg har været meget optaget af sprog og læsning, hvilket jeg også skrev speciale om.
Privat bor jeg med min mand i Hørsholm. Vi har to piger, der er flyttet hjemmefra.
Det betyder meget for mig at gå ture eller vandre, hvor jeg samtidig kan opleve dyrelivet - eksempelvis fugle. Hvis jeg er hjemme, kan jeg let blive grebet af en god bog, som jeg kan forsvinde helt ind i. Jeg synes desuden det er spændende at besøge historiske steder, der minder mig om, hvor meget verden og menneskers liv hele tiden er i forandring. Jeg går til pilates og løber ture hver uge.